I den anledning holdte de en stor fest, for familie, venner og kolleger.
Det blev en uforglemmelig dag for hende.

Så lang tid, jeg kan huske tilbage, har min mor altid arbejdet.

Hun kom i lære som smørrebrødsjomfru, men blev ikke helt udlært, vistnok fordi hun på det tidspunkt blev gravid med mig (Charlotte). 

Men hun kunne sit fag, og var rigtig god til at lave mad.
Èn ting hun var rigtig skrap til, var at lave stjerneskud.

Efter det kom hun til at arbejde på vaskeriet på Aalborg Sygehus.

Den 6. august 1973 blev hun ansat på Skandinavisk Tobakskompagni i Aalborg.

Det var en arbejdsplads, hun blev meget glad for, og som især satte stor pris på hendes klejner, som hun kogte hvert år til jul, og havde med til mange.

Hun fik en masse gode kolleger, de kom også sammen privat.

De skulle også på studierejser, og der var hun med de gange de var afsted.

Turene gik bl.a til Grækenland og Portugal, det var nogle gode oplevelser, som var hende vel ondt.

Hun glædede sig som et lille barn til hun skulle afsted
Kollegerne havde det rigtig godt med hinanden, også på ture de var på, og de var med på den værste, også min mor.

Efter at de havde været i Grækenland, ville min mor gerne lære engelsk, og jeg skulle lære hende det. Det gik bare slet ikke, hun lærte måske lidt, men ikke ret meget. Men vi havde det ret sjovt i "undervisningen".

Jeg (Charlotte) fik en kæreste Gert, som jeg i dag er forlovet med.
I ham, fik hun den søn, hun aldrig selv fik (vi er 2 piger).

Min far var nemlig ikke særlig dygtig til det praktiske, men så ringede hun til svigersønnen Gert, og så hjalp han.

Min mor og far havde også campingvogn i en del år, vi har haft mange pragtfulde ture rundt omkring, bl.a i Kollund ved grænsen, Nibe, Bygholm, Rømø. Fanø og mange andre steder.
Senere lå de fast på Dokkedal camping.

Det var altid min mor der kørte, for hun elskede at køre bil, og var ikke bleg for at køre med campingvogn.

Da begge vi piger var fløjet fra reden, blev de enige om at sælge campingvognen, da de ikke ville køre alene.

Dagen kom hvor jeg stolt fortalte hende, at hun skulle være mormor. Hun passede på mig, som om hun troede, at jeg kunne gå i stykker.
Lykken blev ikke mindre da hun fik afvide at vi skulle have en dreng og han blev døbt Martin.

Hun fortalte til Martins barnedåb, at hvis min lillesøster var blevet en dreng, skulle han hedde Martin
Så hun var stolt og glad for ham, og han elskede sin mormor.

Det var meget svært for Martin at forstå, at mormor ikke var her mere, Han var på det tidspunkt kun 5 år, og han græd og græd.
Midt i min egen sorg, havde jeg jo også en lille dreng at tage mig af, samt min far og min lillesøster.

Charlotte